unisportShop2017

Brugernes vurderinger: Eden Hazards komme

Det blev til endnu en overbevisende sejr, og en endnu mere overbevisende præstation, da Zinedine Zidanes mænd i går aftes spillede Eibar ud af brættet og slog dem med 0-4 foran lidt over 7000 tilskuere på Ipurúa. Kampen startede fantastisk med en første halvleg, hvor det meste, hvis ikke alt, lykkedes, og dermed kunne Real Madrid gå til pause med en ganske komfortabel føring på 0-3.

Det var simpelthen en fornøjelse at se et hold, der spillede mere flydende, og med større bevægelse, end vi har set i lang tid - et forsigtigt bud er foråret 2017, hvor der blev kørt med A-kæde i Champions League og en meget velspillende B-kæde i LaLiga.

Én af de spillere der i går aftes imponerede allermest var Eden Hazard, som i løbet af kampen fik det til at se legende let ud at være fodboldspiller i absolut verdensklasse med rabona, hælafleveringer gennem benene på modstanderne og et ganske fremragende samarbejde med Ferland Mendy og Karim Benzema.

Det kan man også se på jeres analyser af spillernes præstationer. Her står det ganske klart, at Eden Hazard spillede sin hidtil bedste kamp for Los Blancos. DeLaRed skriver: “Fantastisk god første halvleg. Han er med i opspillet til første og tredje mål og trækker straffespark. Det er den Hazard vi har betalt for. Hans niveau faldt i anden halvleg, men en af hans bedste aftener i den hvide trøje”.

Elle44 konstaterer, at Hazard var: “ustyrlig de første 30 minutter”, mens Real HWL skriver rammende: “Føler lige jeg har slukket for min Playstation. Hvor er han dog vild!”

Eden Hazard havde succes med 7 ud af 10 driblinger, hvilket altså giver en succesrate på 70%, mens han ramte en medspiller på 32 ud af 36 pasningsforsøg, altså med 86% succes.

Sahinovic har savnet en type som den belgiske superstjerne: “Han gør det sjovt at være Real Madrid-fan igen!”

Inden vi skal lukke af, har jeg lige en kommentar, som jeg synes er interessant. Det er brugeren Doc.juego, som synes, at Karim Benzema spillede en rigtig dårlig kamp, på trods af de to mål: “Scorer 2 mål, så minimum 3, men det er på frit mål og straffe, den skal dog stadig ind, og og det gør han i dag .. Ellers var han faktisk utroligt ringe i dag. Han stopper spillet i dag, har dårlige skud, elendige tæmninger, løbende var ikke vildt skarpe, og så havde han intet blik what so ever for vini. Vini kommer ind, har brug for selvtillid og løber banen tynd, lave vildt gode driblinger og prøver at spille sammen med benzema, som enten holder på bolden og dræber angrebet i stedet for at spille Vini fri til en chance, laver en dårlig tæmning så han mister bolden. Eller spiller den til en anden spiller og tager farten ud. Tror jeg talte 4 gange hvor han bare undlod at spille Vini fri. Jeg ved godt at Vini ikke er god foran målet, men han skal jo lære det på en måde. Synes det var ukarakteristisk for Benzema, som ellers plejer at være fornuftig i den slags situationer. Men han scorer 2 mål, og det kan man ikke brokke sig over. Men synes ellers præstationen var ringe”.

Karim Benzema får en gennemsnitlig score på 3,7, hvilket er en “fin præstation” og holdets tredje bedste. Kampens spiller blev naturligvis Eden Hazard (4,4), skarpt forfulgt af Fede Valverde (4,2) og á point med Zinedine Zidane. Den sidste der, ifølge jer, spillede til en fin præstation, er Luka Modric, som får 3,6.

De resterende spillere spillede en “godkendt kamp”, med karakterer fra 2,9 til Lucas Vázquez og Vinícius Junior til 3,4 til Ferland Mendy, Sergio Ramos, Thibaut Courtois og Casemiro.

Hvad siger I? Er I enige med Doc.juego om Benzema præstation, eller mener I, som undertegnede, at han spillede endnu en god kamp?

Log-på for at kommentere

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.